Annonce

Annonce

Svar: Jern tilskud?


27. august 2022

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære mor

Tak for dit brev :)

Det er rigtig godt, at du bruger mme i din drengs grød og mos - som det nu kan lade sig gøre, og du kan overveje at bruge tilskudsblanding (type 2), da jernindholdet ofte er højere i dette.

Derudover er det vigtigt, at du sikrer hans jernbehov via så varieret en kost som muligt:

- Giv ham grød lavet på forskellige typer grød og mel og lav meget gerne grøden på modermælkserstatning. Grød kan være med til at holde mave i gang.

- Giv ham frugt i hånden og brug også gerne lidt frugtmos som topping på grød, fordi det øger optagelsen af jern.

- Giv ham grøntsagsmos i variation med kogte og ovnbagte grøntsager. Kartofler og forskellige typer grøntsager indeholder også C-vitamin der øger jernoptaget. Samtidig kan mos være med til at holde maven i gang.

- Giv ham både kød og fisk og varier mellem de forskellige typer af kød - f.eks. okse, kalv, svin, lam, kylling, høne, kalkun, and - og giv ham også gerne indmad som hjerter og lever (leverpostej tæller også med).

- Varier på samme måde mellem forskellige typer fisk, så han får både de fede fisk som makrel, sild, laks - og de mere magre fisketyper som torsk, rødspætte, ising, lange mv. Giv også gerne torskerogn, rejer og muslinger en gang imellem. Han må ikke få tun - heller ikke tun på dåse.

- Giv ham æg som del af en varieret kost - æg kan gives hårdkogte, eller f.eks. bruges i farsretter, grøntsagsmuffins og lignende.

- Giv ham brød med forskellige typer pålæg - gerne både kød, fisk og grøntsagspålæg. Giv ham også gerne frugt til måltiderne.

- Varier mellem brødtyperne, så han får både rugbrød og lysere brødtyper, stadig gerne med et højt fiberindhold, men uden hele kerner.

Det vil være bedst, hvis du kan sikre hans behov for jern via en varieret kost - og undgå at give ham jerntilskud, da jern ofte vil kunne give yderligere tendens til hård mave - og hvis maven ikke fungerer, så spiser han heller ikke særlig meget, og det bliver en rigtig dum spiral.

Modermælkserstatning/tilskudsblanding er dog en vigtig kilde til jern, så hvis du kan få lidt ind via maden, vil det være godt. Selvom han afviser flasken, vil han måske gerne drikke lidt af en kop sammen med f.eks. morgengrøden, og du kan også bruge mme på frugtmos formiddag og eftermiddag - så han får en "gammeldags frugtgrød med mælk". Frugtmos vil samtidig også ofte hjælpe på maven f.eks. sveskemos, jordbærmos, æblemos og lignende.

Vandholdig frugt kan også være en idé, så forskellige typer melon kan være godt, det samme kan appelsiner, som han kan ...


Annonce

... sidde og sutte saften ud af. Blomme uden sej skræl og sten kan også være en idé - blommer i netop i sæson nu, og han må gerne få frisk blomme, men også gerne blommegrød/blommemos. Banan kan derimod godt virke lidt stoppende, så hold igen med det.

Friske bær som f.eks. blåbær, hindbær, jordbær osv. - naturligt skåret i stykker, som han kan kapere, kan være godt. Han må også gerne få stenfri vindruer, hvis du skærer dem i kvarte og fjerner evt. sej skræl...hele vindruer må ikke gives til små børn.

Derudover må han nu gerne begynde at få lidt yoghurt, A38 og lignende f.eks. med frisk frugt og bær som topping, frugtmos eller måske lidt rugbrødsdrys.. Der må gives 50 ml stigende til 100 ml ved 12 måneders alderen.

Han må også meget gerne få sovs sammen med sin mad, og du skal generelt være opmærksom på, at han stadig skal have en del fedt. Nogle gange vil smørsovs være rigtig fint at hælde på f.eks. grøntsagerne, andre gange kan en grøntsagssovs lavet med vegetabilsk olie være godt og atter andre gange vil det være helt okay, at han får lidt fløde- eller mælkesovs f.eks. moset med kartoflerne.

Hvis maden bliver for tør, så er sandsynligheden for forstoppelse større. Derfor er det også godt at tænke i "skovlemad" - altså forskellige "gryderetter". Det kan være boller i karry, pasta med kødsovs, kartoffelmos med millionbøf og lignende, som alt sammen også kan være med til at holde maven i gang.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Og ja - så skal han have væske nok, og en del af hans maveproblemer hænger nok sammen med, at han er begyndt at spise mere fast føde og samtidig ikke drikker helt nok. Derfor er det vigtigt, at du igen og igen forsøger at øge hans væskeindtag.

Sørg for at hans drikkedunk står fremme, så han ser den og "støder ind i den", når han begynder at kravle rundt, rejse sig ved møblerne osv. så han kommer i tanke om, at han skal drikke.

Hvis han ikke drikker nok, får yderligere problemer med forstoppelse, og du synes, det er rigtig svært at dække hans behov for f.eks. jern, så må du tale med lægen om, hvorvidt det vil være relevant at give ham jerntilskud og også behandle hans forstoppelse.. Umiddelbart tænker jeg dog at du, ud fra din beskrivelse, godt kan sikre hans behov, også selvom han ofte afviser flasken helt :) Og husk - der er også fordele ved, at du ikke skal afvænne ham fra flaske om få måneder..;)

Jeg håber, at ovenstående giver lidt idéer til, hvordan du kan arbejde videre med kosten, så din dreng får masser af variation og stadig sit behov dækket - og så maven holdes i gang naturligt:)

Fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

16. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Får min søn kalk nok?

Hej Helen Min lille søn er nu blevet 6 måneder og han vejer nu ca. 7.5 kg og...

Læs hele brevet og Helens svar


15. maj 2024 | Kost og ernæring | 10 mdr.

Skære ned i erstatning, hvordan?

Kære Helen Jeg har en datter på 10,5 måneder, der har været fuldt...

Læs hele brevet og Helens svar


9. maj 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Drikker hun nok?

Kære Helen. Min datter på snart 7 måneder spiser ofte øllebrød eller...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barneseng

Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.

Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.

Den...

Læs mere i Babylex

Udstyr til nyfødt - tjekliste

Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.

En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:

- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce